Indhent informationer og skab gode flows
Vil I gøre det nemt for kunderne at svare – og enkelt for virksomheden at indsamle data?
I kundedialogen kan det ofte være nødvendigt at spørge og få svar. Det kan fx gælde vigtige spørgsmål inden et sundhedsbesøg, indhentning af oplysninger i forbindelse med en ansøgning, tilmeldinger eller indhente et samtykke.
Connect i mit.dk gør det let og sikkert for både kunder og virksomhed at udveksle informationer i flows omkring fx:
- Screening
- Tilmelding
- Ansøgning
- Godkendelse
- Dokumentation
- Verificering
Samtidig får I nye muligheder for at automatisere processer og indsamle data, som giver indsigt i kundernes adfærd og oplevelse – og som kan bruges strategisk til at styrke kunderejsen.
Connect gør det enkelt at indhente samtykke
Samtykket er centralt i mange processer på tværs af systemer. Det gælder fx samtykke til deling af oplysninger eller juridiske dokumenter, indhentning af informationer eller ændring af vilkår.
Det er vigtigt for alle, at sikkerheden omkring samtykket er i orden, både når det gælder indhentning og opbevaring af samtykker. Med mit.dk er det ikke længere nødvendigt at sende dokumenter frem og tilbage via flere kanaler eller i flere trin – for det hele sker inden for ét sikkert digitalt system.
Nemt at sætte op
Det er let at opsætte og sammensætte præcis de formularer, I har brug for i dialogen med kunderne. I vælger selv, hvilke informationer Connect formularen skal indsamle.
Let at besvare
Sæt en svarknap direkte i den digitale post og gør det nemt for kunden at svare på spørgsmål med det samme uden at skulle over i et mailprogram eller logge ind andre steder.
Enkle flows
Ved at sætte formularer op i mit.dk kan I give kunderne en ensartet oplevelse og forenkle rejsen gennem mange forskellige flows. Kunderne kan fx gå direkte fra invitation til formular og videre i processen uden at skulle logge ind flere steder.
Definér felter
I kan udvælge og definere de felter, kunden skal udfylde for at komme videre. Det kan fx gælde valg af betalingsform eller upload af filer til dokumentation.
Indhent samtykke
Gør det helt enkelt at afgive samtykke via en knap i beskeden, så kunden ikke behøver at klikke sig videre eller logge ind andre steder
Høj sikkerhed
Al kommunikation bliver sendt og opbevaret sikkert i mit.dk. Det gælder også den, der handler om samtykke – i mit.dk sker det hele i GDPR-compliant miljø.
Automatisk bekræftelse
Både kunde og virksomhed får en bekræftelse på, at Connect formularen er udfyldt – så kundedialogen kan fortsætte.
Struktureret data
Via Connect formularer kan I opsamle data, som giver indsigt i kundernes digitale adfærd. Og indsigterne kan bruges til at forbedre og målrette kunderejsen.
Lad os få en uforpligtende snak
mit.dk har stort potentiale til at skabe mærkbare resultater og styrke din virksomhed. Vi vil meget gerne fortælle dig hvordan.